Vælg kategori

Kaffe på jobbet

Kaffens oprindelse

Coffee World Production Figures

Der er mange myter og sagn om kaffens historie. Det antages dog med stor sikkerhed at kaffetræet oprindeligt kommer fra bjergområderne i Etiopien, hvor træet voksede vildt.

Fra Etiopien tog araberne kaffetræet med sig til Yemen i slutningen af 500 tallet. I begyndelsen kogte man plantens blade, som derefter blev spist. Det var ikke før engang i 1200-tallet at araberne begyndte at riste bønnerne og tilberedte en drik, som minder om den kaffe vi drikker i dag.

Trods en arabisk lov som forbød eksport af kaffe, lykkedes det alligevel en indisk pilgrim at smugle nogle kaffefrugter med sig fra Mekka. Disse frugter plantede han siden hen ved sit hjem i Sydindien.

I lang tid blev kaffe betragtet som en religiøs drik med medicinske egenskaber.

Vejen til Europa

Med tiden blev kaffen spredt fra den arabiske halvø via handelsruterne mod øst og nord. Drikken kom blandt andet til Italien, Frankrig og England engang i 1600-tallet.

Den første dyrkning af kaffe i Europa kom angiveligt til Amsterdam i begyndelsen af 1700-tallet. Fra denne dyrkning spredtes planterne siden hen til andre botaniske haver rundt om i Europa.

De lande der i dag er de største kaffeproducenter - som Brasilien, Mexico og Colombia - fik kaffeplanter samtidig med deres kolonisering.

Kaffen kommer til Danmark

Kaffen kom til Danmark i slutningen af 1600 tallet, hvor den kunne købes på landets apoteker. Kaffen var dengang kun forbeholdt de rigeste.

« tilbage til kaffeskole

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Café Bar Danmark A/S, Vallensbækvej 47, 2605 Brøndby |

Telefon nr: 7027 1415 | Mail: salg@cafebar.dk | A/S Reg.nr. 67032 | CVR nr. 73281016