Vælg kategori

Kaffe på jobbet

Økologi Mærker

SKAL EKO økologi

Café Bar benytter to forskellige økologimærker på vores produkter som f.eks. økolgisk kaffe, te og kakao - det hollandske EKO mærke og det svenske KRAV mærke.

EKO mærket

EKO mærket er et hollandsk økologimærke, som vi i Café Bar benytter, da vores kafferisteri ligger i Holland, hvor vi får produceret al vores økologiske kaffe og kakao. Producenter i EKO-ordningen overholder EUs krav om økologisk produktion.

EKO mærket garanterer:
- Der under produktionen er taget hensyn til dyrevelfærd
- Der ikke er blevet brugt GMO - genmodificerede organismer
- Produktet er over 95% økologisk.

EKO mærket uddeles af den hollandske organisation "Skal", der er den eneste organisation i Holland, som er bemyndiget til at certificere økologiske varer. Skal udfører på vegne af de hollandske myndigheder arbejdet med at kontrollere og udstede EKO mærket.

Derudover har Skal autorisation til at certificere økologiske varer i flere andre lande - f.eks. Tyskland.

» Læs mere på Skals hjemmeside
KRAV økologi

KRAV mærket

KRAV mærket er det svenske økologimærke, og findes mest på fødevarer. I Café Bar benytter vi KRAV mærket, da størstedelen af varerne, der bliver produceret til det skandinaviske marked bliver solgt i Sverige.

KRAV mærket giver en garanti for, at der under produktionen er taget hensyn til:
- Miljø
- Dyrevelfærd
- Socialt ansvar
- Sundhed

KRAV organisationen er bemyndiget af den svenske stat til at kontrollere og certificere økologisk produktion.
Mærkningsreglerne i KRAV er omfattende, og for at få mærket skal landbruget som minimum opfylde EUs regler om økologisk landbrug (for planter). KRAV kontrollen omfatter blandt andet regler om tilsætningsstoffer, brug af bekæmpelsesmidler, gødning og dyreforhold.

» Læs mere på KRAV hjemmesiden

« tilbage til ansvarligt forbrug

 

 

 

 

 

 

 


Café Bar Danmark A/S, Vallensbækvej 47, 2605 Brøndby |

Telefon nr: 7027 1415 | Mail: salg@cafebar.dk | A/S Reg.nr. 67032 | CVR nr. 73281016