Der er flere forskellige Fairtrade mærker som
er udbredte indenfor produktion af kaffe, te og kakao.
Fairtrade mærket
Fairtrade mærket (tidl. Max Havelaar) er et internationalt mærke
for bæredygtig handel.
Fairtrade, er en international mærkningsordning. Målet er
igennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af
verdens fattigste bønder. Der tages desuden hensyn til miljøet og
der udbetales en ekstra bonus, hvis varerne er økologiske.
Fairtrademærkede varer lever op til minimumskrav for
blandt andet:
- Betaling
- Arbejdsforhold
- Demokratisk udvikling
- Miljø
» Læs mere
på Fairtrade-mærkets hjemmeside
Rainforest alliance mærket
Rainforest Alliance er et amerikansk miljømærke, der garanterer, at
der under produktionen er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn.
Foreningen bag mærket arbejder for bevaring af miljø og
dyreliv i regnskoven, samt for bæredygtig udvikling.
Rainforest Alliance har bæredygtighedsstandarder for forskellige
områder som:
- Turisme
- Skovbrug
- Landbrug
- CO2-udslip
Foreningen Rainforest Alliance arbejder også med at forbedre
forholdene for landarbejdere og deres lokalsamfund.
» Læs mere
på Rainforest Alliance hjemmesiden
UTZ-Certified mærket
UTZ har ikke en fast pris, men følger verdensmarkedsprisen og
lægger et ekstra beløb oven i, som går til sociale, økonomiske
eller miljømæssige projekter.
UTZ-Certified er en uafhængig, hollandsk non-profit
organisation, der driver et verdensomspændende program for
certificering af bæredygtig kaffe – og organisationen arbejder for
at indføre internationale standarder for bæredygtig
kaffeproduktion.
UTZ-Certified er et af verdens største
certificeringsprogrammer.
» Læs mere
på UTZ-Certified hjemmesiden