Vælg kategori

Kaffe på jobbet

ansvarligt forbrug

Til alle vores kaffemaskiner, har vi både økologisk og Fairtrade mærkede kaffebønner.

Café Bar er stolte af, at kunne tilbyde en lang række produkter som kaffe, te og kakao fra etiske, bæredygtige og økologiske leverandører. Nyd en god kop kaffe eller en af vores andre drikke samtidig med at du træffer et valg om ansvarligt forbrug.

» Læs mere om udvalget af økologiske og Fairtrade mærkede produkter.

Økologisk og Fairtrade kaffe

økologi mærker

Økologi handler primært om hvordan fødevarer bliver dyrket - men det handler også om tilsætningsstoffer og dyrevelfærd. Alle fødevarer – herunder kaffe, te og kakao - der sælges som økologiske, skal overholde EU's økologiregler eller tilsvarende regelsæt.

Økologiske fødevarer er produceret under særlige hensyntagen til miljø og dyrevelfærd, ligesom der ikke er anvendt bekæmpelsesmidler i produktionen - på nær få undtagelser som fx svovl. Det er ikke tilladt at benytte kunstgødning, og der må som hovedregel ikke anvendes gødning fra »ikke økologiske« dyr.

Derudover er der ca. 38 udvalgte tilsætningsstoffer som må benyttes i økologiske fødevarer. Det er omtrent en tiendedel af, hvad der er tilladt at benytte i almindelige varer.

Café Bars økologiske produkter er mærket med EKO og KRAV økologimærkerne.

» Læs mere om EKO og KRAV mærkerne.

Bæredygtig handel

Bæredygtig handel er baseret på et princip, om at producenter af blandt andet landbrugsvarer i u-lande skal sikres bedre rettigheder i form af højere løn og løn under sygdom eller graviditet. De organisationer der står for certificering af bæredygtig produktion, fokuserer derudover på at mænd og kvinder får lige løn, sunde og sikre arbejdsbetingelser, samt at arbejdet ikke ødelægger eventuelle børnearbejderes undervisning og trivsel.

Det betyder at produktionsomkostninger bliver større, og at forbrugerne derfor betaler en lidt højere pris. Mærkningen er forbrugernes garanti for at producenterne får en etisk fair pris for deres produkter.

Der er en række store og velkendte mærkninger som Fairtrade (tidligere Max Havelaar), Rainforest Alliance og UTZ-Certified, der er verdens største producent af Fairtrademærket kaffe.

Formålet med bæredygtig handel er:
- at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet
- at fremme social lighed
- at beskytte miljøet
- at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem nord og syd
- at påvirke offentligheden gennem kampagner

» Læs mere om Fair Trade mærket, Rainforest Alliance og UTZ-Certified

 

 

 

 

 

 

 


Café Bar Danmark A/S, Vallensbækvej 47, 2605 Brøndby |

Telefon nr: 7027 1415 | Mail: salg@cafebar.dk | A/S Reg.nr. 67032 |

CVR nr. 73281016


Gratis levering lige til døren

 

 

kaffe skole